Levende planter gør mere end at pynte. De optager næringsstoffer, som ellers kan skade fiskene eller gøde alger, de producerer ilt i lyset, og de giver skjul, så fiskene kan opføre sig naturligt. I et nystartet akvarium er en god beplantning en af de bedste måder at få vandet hurtigere i balance.
Du behøver hverken kuldioxidanlæg eller avanceret gødning for at få et flot, grønt kar. Vælg arter, der er kendt for at være nøjsomme, sæt dem rigtigt, giv dem en fast lysrytme, og start med hurtigvoksende planter, der kan holde næringsstofferne i skak, mens akvariet finder sig til rette.
Vælg rigtige vandplanter
Ikke alt, der sælges ved siden af akvarierne, er egnet til at stå under vand hele tiden. En del sumpplanter og landplanter tåler kun en kort periode nedsænket og visner, når de er brugt som “akvarieplanter”. Hold dig til arter, der er solgt og beskrevet som ægte vand- eller sumpplanter til akvariebrug.
Køb sunde planter uden udbredt råd, og skyl dem forsigtigt fri for løst materiale. Mange kommer i en lille potte med mineraluld. Pottens indhold skal typisk af, før planten sættes, så rødderne kan komme ud i bundlaget, og så ulden ikke ligger og samler snavs.
Plantegrupper og hvordan de sættes
Når du forstår, hvordan planten vokser, er det lettere at sætte den, så den overlever.
Stængelplanter
Arter som hygrofil (for eksempel Hygrophila corymbosa og den nøjsomme Hygrophila polysperma), vandpest (Egeria densa) og arter i slægten Limnophila vokser op gennem vandet og klippes let til. Fjern potte og uld, klip meget lange rødder lidt tilbage, og sæt stænglerne enkeltvis i en gruppe, ikke som én tæt tot. Bund et par nederste blade af, så de ikke rådner i gruset. Når toppen klippes, kan skuddet typisk sættes igen som stikling.
Rosetplanter
Cryptocoryne og sværdplanter i slægten Echinodorus danner en roset med blade fra midten. Del forsigtigt tætte potter i enkelte rosetter, fjern de ældste, yderste blade, og plant dem, så kronen sidder lige i bundlagets overflade, ikke begravet. Cryptocoryner reagerer ofte på flytning ved at tabe bladene, såkaldt crypt-melt. Rødderne kan stadig være i live. Lad planten sidde, hold styr på vandkvaliteten, og vent, til nye blade kommer.
Rhizomplanter
Anubias og javabregne (Microsorum pteropus) har en vandret stængel, et rhizom, som bladene skyder fra. Rhizomet må ikke graves ned i bundlaget, for så rådner det typisk. Bind i stedet planten til en sten eller en rod med en tynd snor, eller klem den forsigtigt fast, indtil rødderne selv tager fat. De vokser langsomt, tåler beskeden belysning og er blandt de mest taknemmelige begynderplanter.
Mos, udløbere og flydeplanter
Javamos (Taxiphyllum barbieri) bindes på sten eller rødder og er yderst nøjsomt. Vallisneria sættes i bundlaget og spreder sig med udløbere; den er en klassisk, hurtig baggrundsplante. Flydeplanter som hornblad og visse andemad-agtige arter skygger og optager næring direkte fra vandet, men de må ikke dække hele overfladen, så bundplanterne mister lyset.
Gode planter at starte med
En enkel, robust sammensætning kunne se sådan ud:
- Anubias barteri var. nana eller andre kompakte anubias: langsom, hårdfør og velegnet på træ og sten.
- Javabregne: samme princip som anubias, og den kan danne små datterplanter på bladene.
- Cryptocoryne wendtii eller den lettedyrkede Cryptocoryne beckettii ‘Petchii’: gode mellemplanter, når de først har slået rod.
- Vallisneria, for eksempel Vallisneria spiralis eller V. americana ‘Natans’: hurtig baggrund, der tåler mange almindelige vandtyper.
- Hygrophila corymbosa eller H. polysperma og Egeria densa: hurtige stængelplanter, der er særligt nyttige i opstarten.
- Javamos og gerne lidt hornblad (Ceratophyllum demersum) som næringsslugere og skjul.
Sæt høje arter bagest og i siderne, lave forrest, og lad der være åbne svømmearealer midt i og foran. Fiskene skal både kunne gemme sig og færdes frit. Vælg planter, der passer til akvariets højde, så kæmpe Vallisneria-former ikke lægger sig hen over hele overfladen i et lavt kar.
Lys, næring og de første uger
Planter skal have lys, men et nyt akvarium får let alger, hvis lyset er tændt for længe, før planterne er kommet i vækst. En velafprøvet start er at sætte belysningen til omkring seks timer i døgnet de første to til tre uger og derefter øge gradvist mod typisk otte til ti timer. Brug et tænd/sluk-ur, og giv altid en sammenhængende mørkeperiode. Direkte sollys er en dårlig erstatning for akvarielys, fordi det varmer og ofte giver alger.
Et ældre tommelfingerregel om et vist antal watt pr. liter stamrede fra ældre lysstofrør og passer dårligt på moderne LED. Vælg i stedet en lampe, der er beregnet til akvarieplanter, og justér efter, hvordan planterne og algerne reagerer, ikke efter et watt-tal.
Mange planter har næring med sig fra gartneriet og behøver ikke fuld gødning med det samme. I de første tre til fire uger er det ofte klogt at gøde tilbageholdende eller slet ikke, samtidig med at du laver jævnlige, delvise vandskift. Når planterne viser ny vækst, kan du begynde med en mild, jævn tilførsel. Rodgødning i tabletform kan hjælpe rosetplanter, mens stængel- og flydeplanter typisk henter mere fra vandet. Øg doseringen langsomt, og gød efter et vandskift, så du ikke alligevel suger næringen ud med det samme.
Kuldioxid kan give kraftigere vækst, men det er ikke et krav til de nøjsomme arter ovenfor. Få først styr på lys, vandskift og en tæt beplantning. Et CO2-anlæg er et senere skridt, hvis du vil dyrke mere krævende planter.
Alger, beskæring og daglig pleje
Alger i de første måneder er almindelige og betyder sjældent, at projektet er slået fejl. De typiske årsager er for meget lys i forhold til plantevæksten, overfodring, ustabilt vand og for få hurtigvoksende planter. Svaret er næsten altid mere plantevækst, lidt kortere lysperiode, fornuftige vandskift og mindre foder, ikke en hård kemisk kur som første greb.
Fjern visne blade, så de ikke ligger og rådner. Klip stængelplanter, før de når overfladen og skygger for alt nedenunder, og sæt de sunde toppe tilbage, hvis du vil have tættere grupper. Langsomme arter som anubias skal typisk kun have døde eller algebelagte blade fjernet. Sørg for, at flydeplanter ikke lukker lyset ude.
Hvis en plante visner vedvarende, selv efter flere uger, er det sjældent, fordi “du ikke har grønne fingre”. Tjek om rhizomet er begravet, om lyset reelt når planten, om den er en landform, der ikke hører hjemme under vand, eller om den simpelthen står i evig skygge af naboerne. Skift den om nødvendigt ud med en nøjsom art, der passer til netop det sted i akvariet.
Et tæt beplantet kar er lettere at holde end et næsten tomt. Sæt derfor gerne mange robuste planter fra første dag, hold igen med lyset i starten, og lad de hurtige arter gøre det tunge arbejde, mens de langsomme får ro til at slå rod. Når først bunden er grøn, og fiskene har skjul, er akvariet både smukkere og mere stabilt at passe.