Spar penge på fyringsolie: Hold øje med disse områder

lampe

1 år siden |  0 comments  |  Fritid

Rigtig mange bor i et hus, der opvarmes af oliefyr. Derfor købes der hvert år ekstremt mange liter fyringsolie.



Prisen på fyringsolie svinger konstant, og der kan potentielt være mange penge at spare, hvis man formår at købe fyringsolien, når priserne rammer bunden.



Der er mange forskellige faktorer, der har indflydelse på prisudviklingen for fyringsolie. Man skal derfor holde tungen lige i munden, hvis det skal lykkes for en at forudsige, hvorvidt prisen på fyringsolie er stigende eller faldende.



Jeg vil herunder gennemgå, hvilke områder der kan have indflydelse på prisudviklingen for fyringsolie. Det er nemlig disse områder, man skal have for øje, hvis man skal lykkes med at afkode, hvorvidt den nuværende pris på fyringsolie er høj eller lav.


Er vejret varmt eller koldt?


De vejrmæssige forhold har betydning for prisen på fyringsolie. Dette skyldes, at markedet for fyringsolie opfører sig som markedet for alt muligt andet, og at prisen for fyringsolie er betinget af udbud og efterspørgsel. Når vejret er lunt, falder efterspørgslen, da der ikke er det samme behov for at opvarme hytten, som der er i vintermånederne, hvor prisen ofte stiger, i takt med behovet for fyringsolie stiger.



Ovenstående kunne godt antyde, at man bør købe fyringsolie i sommermånederne. Det er dog desværre ikke helt så enkelt. Der er nemlig mange andre faktorer, der også har betydning for prisudviklingen, og det er ikke en gylden regel, at priserne på fyringsolie altid er lavest i sommermånederne.


Følg den politiske udvikling


Politiske beslutninger kan have betydning for pludselige prisstigninger eller -fald. Det lyder måske lidt forvirrende. Derfor vil jeg gerne konkretisere med nogle eksempler.



Hvis de danske politikere vedtager en miljøbeskyttende lov, der indebærer, at der kommer yderligere afgifter på fyringsolie, påvirkes handelsprisen, da det, for forhandlerne, bliver dyrere at drive en sund forretning. De skal naturligvis fortsat tjene penge, hvorfor de er nødt til at skrue prisen på fyringsolie i vejret, så de kan få dækket de øgede handelsomkostninger.



Derudover kan prisen på fyringsolie også påvirkes af konflikter mellem lande, der handler med fyringsolie. Globale stridigheder kan nemlig føre til, at al handel med et givent land indstilles, og hvis der er tale om det land, som man handler størstedelen af sin fyringsolie med, giver det sig selv, at man er nødt til at finde en ny leverandør, og der er slet ingen garanti for, at den nye leverandør kan levere fyringsolien til en lige så god pris.



Følger man den politiske udvikling intenst, er det yderst sandsynligt, at man kan forudsige, hvis og hvornår der sker politiske forandringer, der har betydning for fyringsoliepriserne. I så fald vil prisstigninger eller -fald næppe komme bag på en, og man vil have fine betingelser for at investere i fyringsolie, før prisen på denne stiger.

Konkurrerende forhandlere


Der er mange forhandlere af fyringsolie, og dette indbyder til konkurrence mellem disse. Presser to eller flere konkurrenter hinanden, er en af de knapper, som de konkurrerende virksomheder kan skrue på, prisen.



Derfor kan det være en rigtig fornuftig idé at holde øje med, hvilke forhandlere der konkurrerer heftigt for tiden, da det er sandsynligt, at disse forhandlere sælger deres fyringsolie yderst billigt.

Hold øje med de ovenstående forhold


Nu kender du til en række områder, som du bør holde dig for øje, hvis du vil ønsker at øge dine chancer for at få billig fyringsolie. Det kræver dog tålmodighed og overblik at slå til, når priserne er allerlavest, men det kan lade sig gøre.

Prisen på fyringsolie er ikke alt


Nu bliver det lidt komplekst...



Umiddelbart virker det ganske oplagt at købe sin fyringsolie hos den forhandler, der er billigst, for fyringsolie er vel fyringsolie, ikke?



Ikke just...



Der er stor forskel på, hvor effektive og gode de forskellige fyringsolier er, og en dyr fyringsolie kan på sigt godt være en billigere løsning end en billig fyringsolie.



Fyringsolie af høj kvalitet har høj forbrændingseffekt og producerer blot meget lidt sod og affaldspartikler, hvilket har mange fordele. Det betyder blandt andet, at man ikke skal bruge særligt meget olie grundet oliens høje energieffektivitet. Tilmed er en kvalitetsolie skånsom mod ens oliefyr, hvorfor man kan spare penge på vedligeholdelse.



En række af de billigste fyringsolier har den ulempe, at de forurener meget. Under forbrændingen af dem udskilles meget sod og mange affaldspartikler, hvorfor oliefyret slides væsentligt mere, end hvis man bruger en kvalitetsolie, der næsten ikke producerer noget sod eller nogen affaldspartikler.



Man bør derfor stræbe efter at finde en kvalitetsfyringsolie til en fornuftig pris. Man bør ikke udelukkende kigge på literprisen. Man bør også kigge på, hvilke bestanddele fyringsolien består af. Er den tilsat additiver? Er den miljøvenlig? Er den energieffektiv?

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

porch

Sådan skaber du hygge på terrassen

By Akva-Net

Drømmer du om at have nogle hyggelige stunder på din terrasse, men er den lidt for kedelig? Så skal du læse med her. Terrassen er et fantastisk rum til at have nogle gode stunder, selv når vejret ikke er det bedste i verden. Man behøver ikke nødvendi...
  • 8 måneder siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Fritid
akvarier

Store akvarier du skal besøge i 2018

By Akva-Net

Der er ingen tvivl om, hvor stor en oplevelse det er at besøge et stort Akvarium, hvor fiskene lige er en del større end dem, som de fleste af os kan have plads til derhjemme. SPONSORERET AF SANTANDER CONSUMER BANK Farverne og den enorme størrelse...
  • 9 måneder siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Fritid
Baby i pool

Få tryghed ved poolen – bær tumlingen på maven

By Akva-Net

Der findes utrolig mange situationer, hvor man som forældre vil føle en vis form for angst ved at skulle have sit nyfødte barn med sig rundt til gængse hverdagsaktiviteter. I forbindelse med langt de fleste af disse vil det være muligt og føles sikke...
  • 1 år siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Fritid