Det regner med serviceydelser

Vi lever i en verden af serviceydelser. I denne deleøkonomiske tid, er det muligt at tilkøbe sig en lang række ydelser, lige når man har behov for det. Står du og mangler en bil, så står der hundredevis af biler klar til at du kan leje dem. Mangler du et værelse eller en lejlighed til din rejse, så er der et væld af personer, der glædeligt lejer deres bolig ud til dig. Vi kan købe mad og drikke, der er tilberedt og klar til konsumering, så snart sulten opstår. Listen kunne fortsætte i en evighed. Så med andre ord, er vi i dag forvænte med at de ydelser vi har brug for står tilgængelig året rundt.

Serviceminded iværksætteri

Dette verdensbillede af serviceydelser, betyder også at rigtig mange iværksættere har et serviceminded afsæt i deres ideer. Det er det, der sælger! Hvis man kan ramme et punkt, hvor mennesker har et behov, der endnu ikke bliver dækket til fulde af en serviceydelse, så har man stor potentiale for at bryde igennem.

Minimalistisk livsstil

En anden tendens, der ses i samfundet er at mængden af personlige ejendele nedskaleres, således at man lever en mere minimalistisk tilværelse. I den optik er de deleøkonomiske serviceydelser også yderst relevante. De sætter dagsordenen for at man kan leve i overflod, samtidig med at leve minimalistisk.

Vær rustet til vind og vejr

Der er mange eksempler på geniale servicetiltag. Her vil vi dog bringe ét tiltag frem i lyset, som begynder at vinde mere og mere frem i bybilledet.

Deleparaplyer.

Det lyder simpelt, hvilket måske netop er opskriften på hvorfor det er et godt tiltag. Hvert år bliver der produceret over 900 millioner paraplyer, hvoraf en stor del af disse bliver kasseret efter kort tid, da de ikke kan holde til vind og vejr, når det egentlig kommer til stykket.

Hvor omend paraplyen er rigtig praktisk når det regner, er den ikke super praktisk når det ikke regner. Den fylder og den er ikke altid nem at have med dig, når du gerne vil være på den sikre side af vejret.

Virksomheden Dripdrop er allerede godt i gang med at gøre deleparaplyer til en almindelighed i bybilledet. De har udviklet standere, som bl.a. står mange steder rundt omkring i Aarhus. Med deres app, kan man som bruger hurtigt og nemt tilgå en paraply – helt gratis. Via app’en kan du også se hvor den nærmeste stander er, således at du hurtigt både kan afhente og aflevere din paraply.

Fordelene for privatpersoner

Der er mange fordele ved deleparaplyerne for privatpersoner. Du slipper for besværet med at skulle slæbe en paraply med, når du mistænker regn, og ligeledes slipper du for at blive slemt overrasket, hvis du skulle blive fanget i regnvejr uden at have en paraply med dig. Derudover bidrager du til en mere bæredygtig tilværelse, der nedsætter produktionen af unødige paraplyer. Hvilket i sidste ende gavner os alle.

Fordelene for butikker og virksomheder  

En klar fordel for butikker og virksomheder, som tilbyder adgang til deleparaplyer, er at man gør sig bemærket overfor sine kunder, for at tilbyde en ekstra service. Det viser omtanke for både kunder, men også for miljøet, idet man signalerer at man følger de deleøkonomiske strømninger. Denne form for serviceydelse er dermed med til at fortælle noget om butikken/virksomhedens værdier.

En anden fordel er, at det er en anden måde at “komme på kortet” på – i ret direkte forstand. Brugere af deleparaplyerne vil via app’en kunne se hvor der står standere, og på den måde kan man skabe sig ekstra besøg og eksponering. Så man vil kunne få besøg af et nyt kundesegment og efterlade et positivt indtryk, fordi man har tilgodeset et umiddelbart behov med en nem og bekvem serviceydelse.

Skriv en kommentar