Min kæreste og jeg står foran et af parforholdets helt store dilemmaer – vi skal blive enige om, hvad der skal fylde den meget store og meget tomme vægplads over vores sofa, og som med så meget andet indretning har vi vidt forskellig smag. Indtil nu har jeg (heldigvis) langt hen af vejen fået min vilje, når det handler om at vælge de ting, der skal skabe hyggen i vores hjem, men denne gang står han altså fast og mener, at han også har noget at skulle have sagt.  

Den traditionelle kunst

Da vi for noget tid siden skulle lave en ønskeseddel i forbindelse med vores kommende bryllup, blev vi enige om, at den tomme vægplads var en oplagt mulighed for et godt ønske. En ting vi kunne have resten af vores liv som et minde om vores bryllup. Det gav derfor anledning til at blive lidt mere konkret i forhold til, hvad vi sammen kunne blive enige om at hænge op. 

Da vi sad med hver vores computer for at finde forsalg, vi håbede kunne overbevise den anden part, kom det ikke som nogen overraskelse, hvad vi hver især fandt frem til. Jeg er til motiver, der forestiller noget – gerne romantiske motiver eller landskaber og helst i douche farver. Min kæreste derimod vil gerne have noget abstrakt øjet kan lege med, og så kan det næsten ikke blive for farve dominerende i hans verden.  

Én ting fandt vi dog ud af, at vi var enige om – vi talte begge to om kunst i ordets mest traditionelle betydning. Det skal siges at hverken min kæreste eller jeg har den store forstand på emnet, så vi vidste at det ikke behøvede at være noget dyrt med en kendt signatur i hjørnet, det skulle bare være pænt og så selvfølgelig et malet billede, for det er jo det, der er rigtig kunst, er det ikke? 

Hvad med fotokunst

Tilfældigvis kom vi nogle dage efter til at tale om kunst på mit job. Kontoret trængte til noget nyt på væggene, og min chef, der godt kan lide noget unikt, var faldet for nogle meget flotte fotografier af dyr. Min første tanke var, at sådan nogle billeder da ikke er særligt unikke. Jeg har mange venner og bekendte, der ofte skrifter plakaterne i skifte rammerne ud, og det er ikke sjældent at en ugle eller en hjort er blandt de nye motiver. Men da han viste mig de konkrete billeder, han havde tænkt, måtte jeg indrømme, at der var forskel. Billederne var taget af en dygtig fotokunstner, og man kunne virkelig se forskel i detaljerne. Kunstneren sørgede også for at nummere sine fotos, så der aldrig kom mere end 5 af samme slags ud. På den måde forblev det enkelte fotografi unikt.

Samme eftermiddag tog jeg hjem til min kæreste og sagde: “hvad med fotokunst?”

I løbet af få timer havde vi fundet to virkelig flotte fotos af bygningsværker, vi begge var helt vilde med. Motiverne var fotograferet af en dygtig fotokunstner og nummererede, så vi følte stadig at produktet var unikt, og så blev vi begge klar over, at fotokunst også er en mulighed, hvis man gerne vil hænge noget kunst på væggen.